Karl Wamberg

Marie Wamberg gik på Jyderup Realskole 1900/01
og deres søn Kjeld Wamberg ses på Jyderup Realskole (afgangselev 1933)

Fru Marie Wamberg, Holbækvej 115, Jyderup, er død næsten 89 år gammel marts 1976.
Marie Wamberg, der var et meget gæstfrit og dygtigt menneske, var enke efter lærer Karl Wamberg, der i mange år, indtil sin død i 1950, virkede ved Jyderup kommuneskole.
I ægteskabet var der to børn, datteren Aase, som de havde den store sorg at miste i en ung alder, samt sønnen folketingsmedlem, dyrlæge Kjeld Wamberg, København.
Marie Wamberg blev med kærlig omsorg til det sidste hjulpet og passet af sin trofaste hushjælp gennem mere end 40 år, frk. Emmy Kristensen.
Med fru Wambergs død er det som endnu et stykke af det gamle Jyderup er forsvundet, og mange vil mindes fru Wamberg for hendes gode egenskaber.
I det hyggelige hjem kom mange mennesker, der glædede sig over at tale med det interesserede og kultiverede menneske, som Marie Wamberg var1

Marie Wamberg ses på invitationen til skolen 60 års jubilæum for årgangen 1900/01 og værende født Jensen (Marie Wamberg f. Jensen2)
Aase Wamberg ses på billedet herunder
Jyderup Realskoles realister 1928
Jyderup Realskoleklassen 1928 — på billedet ses Jørgen Friis, Adda Christiansen, Britta Ganderup Jakobsen (nederste række nr. 2 fra venstre), Chr. Christensen, Gerda Folkmann, Helge Olsen, Aase Wamberg, Agnethe Buchardt, Svend Jespersen og Finn Hansen16

Holbæk Amts Venstreblad 13. juni 1958, side 4; Ellen Jensen (ses mellemskoleeksamen 1907)
Fhv. musiklærerinde frk. Ellen Jensen, Holbækvej, Jyderup, er død 67 år gammel efter lang tids sygdom.
Hun har gennem årene givet musikundervisning til et stort antal elever, men har de sidste 9 år kæmpet med en hård sygdom.
Hun har i denne tid boet sammen med sin søster fru Marie Wamberg, som har givet hende en kærlig pleje
Jyderup kirkebog 1950-1963 opslag 365 nr. 6 Ellen Hedvig Jensen, død 12. juni 1958, begravet 16. juni 1958;
ugifte musiklærerinde, Holbækvej 115, Jyderup. Datter af kreaturhandler Hans Kristian Jensen og Anna Petrine Jensen af Jyderup6

1957 februar; Dødsfald
Fru Agnes Christensen, Holbækvej 120, er død på St. Elisabeths Hospital i Holbæk, 64 år gammel.
Agnes Christensen er født i Bennebo, men har siden sin barndom boet i Jyderup og var til stor støtte for sine forældre i deres alderdom.
En hofteskade bevirkede, at Agnes Christensen bevægede sig med besvær, men passede dog selv sit hus og fik desuden kærlig bistand af sin datter, frk. Emmy Christensen, der i mange år har være i hus hos fru overlærer Wamberg, men boede hjemme hos sin moder.
Agnes Christensen og datteren følte sig meget nær knyttede til hinanden og stor medfølelse samler sig om Emmy Christensen, der nu står ene tilbage.
Agnes Christensen var et stilfærdigt og venligt menneske, som de, der lærte hende at kende, kom til at holde af, og det var hende til stor opmuntring, når nogen kom på besøg.
Hendes båre førtes i aftes til Jyderup kirkes kapel, hvor en lille højtidelighed fandt sted12
Frk. Emmy Christensen forblev trofast ved Fru Wamberg til dennes død 197613

Karl Wamberg tog præliminæreksamenJyderup Realskole 19023 ✝ RIP 19504

1950 august; Wamberg død
En af Jyderup sogns kendte mænd, førstelærer Karl J. Wamberg, er søndag morgen død efter længere tids svaghed.
Wamberg havde i flere år lidt af en nyresygdom, og hans hjerte var heller ikke så godt.
Han havde været sygemeldt i nogen tid, men det var meningen, at han nu ville begynde sin skolegerning igen.
I fredags fik han imidlertid et tilbagefald og blev indlagt på Holbæk sygehus,
og her sov han stille ind søndag morgen.
Wamberg stammer fra Jylland, som søn af gårdejer Wamberg, "Næsbygård" ved Løgstør, men da han tidlig mistede sin mor,
kom han i hjemmet hos sin morfar, den i sin tid kendte slagter og kreaturhandler Peter Jensen, Jyderup.
Efter at have taget eksamen på Jyderup Realskole kom han til Jonstrup seminarium,
og i 1908 fik han ansættelse ved Jyderup kommunale skolevæsen, hvor han altså var lærer i 42 år.
Med lærer Wamberg er en god, retskaffen mand og en dygtig lærer gået bort.
Igennem de mange år havde Wamberg været betroet mange hverv. Han havde således været medlem af sognerådet i 25 år,
medlem af menighedsrådet og amtstillidsmand for Kristelig forening til børns redning.
Han var i mange år formand for skoleudvalget og leder af L.Y.M.'s Jyderup afdeling
samt kasserer for Jyderup kredsens lærerforening.
For skolesagen var Wamberg en ivrig forkæmper, særlig for den købstadsordnede skole, desværre nåede han ikke at se den i funktion.
Det var meningen, at han skulle have været udnævnt til overlærer nu i efteråret. Wamberg, der blev knap 65 år,
efterlader hustru og en søn der er dyrlæge ved Landbohøjskolen i København.
Båren blev søndag aften ført fra Holbæk til Jyderup, hvor et stort følge tog imod den7

Karl Johan Wamberg, født 14. sept. 1885. Døbt i kirken 20. oktober.
Forældre: Gaardejer, C. J. Wamberg og hustru Anna Marie født Jensen, 27 aar, i Næsby.
Faddere: Moderen, Kreaturhandler, H. Jensen og hustru i Jyderup. Kommissionær, J. P. Jensen i Kbh. Pastor, Wamberg i Sorø8
Jyderup Kirkebog 1950-1963 opslag 266 nr. 4 Karl Johan Wamberg, død 20. august 1950 begravet 25. august 1950.
Kommunelærer Jyderup Kommuneskole, Jyderup by og sogn, Tuse herred, Holbæk amt,
født i Bjørnsholm sogn, Ålborg amt 14. september 1885
søn af forpagter Carl Johan Wamberg og hustru Anna Marie Jensen, Næsbygård.
Efterlevende ægtefælle Olga Juliane Marie Jensen, sidste fælles bopæl Jyderup9
Maj 1955
Afgørelsen truffet efter flere timers drøftelse.
Undervisningsrådet ved Landbohøjskolen holdt det meste af dagen i går møde for at træffe den endelige afgørelse i den omdiskuterede Wamberg sag.
Først hen under midnat kunne man afslutte drøftelserne, som gav til resultat, at dyrlæge Kjeld Wambergs doktordisputats blev godkendt.
Afgørelsen var ventet allerede i går eftermiddag, men gang på gang blev den udsat, og først kl. 23 udsendte undervisningsministeriet meddelelse om forhandlingernes resultat.
Det hedder heri, at veterinærafdelingen med syv stemmer mod seks tilslutter sig de officielle opponenters godkendelse af forsvaret af reservedyrlæge K. Wambergs disputats.
Undervisningsrådet besluttede dog i det konkrete tilfælde, Wamberg sagen frembyder, at tage veterinærafdelingens flertalsindstilling til efterretning,
men opretholder den tidligere vedtagne indsigelse.
Samtidig udtaler man, at afgørelsen på denne sag ikke kan tjene som præcedens for rådets fremgangsmåde ved behandlingen af fremtidige doktordisputatser9
Kjeld Wamberg
Wamberg sagen i 1950'erne handlede om anklager for videnskabelig fusk mod dyrlæge Kjeld Wamberg, der - trods Outzes forsvar for manden i Information - blev afskediget.

Jyderup Kirkebog - konfirmeret 1928-1937, opslag 126 nr. 15; Kjeld Wamberg konfirmeret den 2/10.1932.
(Karl Wamberg) Bjørnsholm, Ålborg 1878-1891 opslag 30 nr. 19 født 14 sept. 1885 far C. J. Wamberg,
Fadder Karl Johan Wamberg og hustru Olga Juliane Marie Jensen10
(Kraks blå bog; 24/5.1918-21/3.78)

1956 marts; Wamberg vil være professor
Professor Valdemar Adsersen trækker sig med dette semester tilbage som professor i Veterinærvidenskab ved Landbohøjskolen.
Dyrlæge, dr. med. vet. Kjeld Wamberg, kendt fra doktor affæren om spat afhandlingen i fjord, nævnes som en af de synlige ansøgere11

1959, Kalundborg Folkeblad 23. apr. 1959, side 4; Wamberg
Dyrlæge, dr. med. Kjeld Wamberg, søn af fru Wamberg, Holbækvej, Jyderup, er af ministeriet for Grønland anmodet om at rejse til Thule, hvor der er udbrudt hundesyg blandt henved 2000 hunde.
Dr. Wamberg har fra sine ophold på Grønland særlig erfaring i behandling af grønlandske hunde.
Der er foreløbig beregnet et ophold på 3 uger, og Wamberg er allerede taget afsted med rutemaskine til Sdr. Strømfjord. Herfra skal dyrlægen flyve til Thule og fortsætte med hundeslæde.
Det er dyrlægen i Thule, der har anmodet om at måtte få sagkyndig hjælp14

1960, Kalundborg Folkeblad 15. okt. 1969, side 3; Jyderup'er chef for Veterinærhøjskolens røntgenklinik Fru Wamberg, Holbævej, Jyderup, har fået den glædelige meddelelse, at hendes søn, den kendte dr. vetr. Kjeld Wamberg, er udnævnt til chef for Den kongelige Veterinær
og Landbohøjskoles Røntgenafdeling. Afd. er nyopretter, Dr. vetr. Wamberg har hidtil været docent ved samme institutions klinik for mindre husdyr.
Kjeld Wamberg rejste i lørdags på tre ugers studierejse til Tyskland, Holland og Schweiz.
Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole har ydet legat til studierejsen og anmodet Kjeld Wamberg om at sætte den selvstændige røntgenafdeling i gang, så snart han vender hjem fra sin rejse.
Det er således en dobbelt anerkendelse, der ydes dr. vetr. Wamberg15


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 8. marts 1976, side 6; Fru Marie Wamberg, dødsfald
Kilde 2: 60 års jubilæums invitation fra Jyderup Realskole, eksemplar på Jyderup Lokalarkiv
Kilde 3: Stationsbyen Jyderup, Anders Hjorth-Jørgensen. Forlaget desAHJn
Kilde 4: Jyderup Kirkebog 1950-1963 opslag 266 nr. 4 Karl Johan Wamberg her ses som Carl Johan Wamberg
Kilde 5: Holbæk Amts Venstreblad 13. juni 1958, side 4; Ellen Jensen
Kilde 6: Holbæk Amts Venstreblad 13. juni 1958, side 4
Kilde 7: Holbæk Amts Venstreblad 21. aug. 1950, side 3; Wamberg død
Kilde 8: http://bgconv.com/docs/index-116216.html?page=7 17. maj 2014
Kilde 9: Holbæk Amts venstreblad 10. maj 1955, side 4; Dyrlæge Wamberg doktor i aftes
Kilde 10: Jyderup Kirkebog - konfirmeret 1928-1937, opslag 126 nr. 15 Kjeld konfirmeret her ses fadder som Carl Johan Wamberg)
Kilde 11: Kalundborg Folkeblad 15. mar. 1956, side 4; Wamberg vil være professor
Kilde 12: Kalundborg Folkeblad 4. feb. 1957, side 3; Dødsfald
Kilde 13: Kalundborg Folkeblad 8. marts 1976, side 6; Fru Marie Wamberg, dødsfald
Kilde 14: Kalundborg Folkeblad 23. apr. 1959, side 4; Wamberg
Kilde 15: Kalundborg Folkeblad 15. okt. 1969, side 3; Jyderup'er chef for Veterinærhøjskolens røntgenklinik
Kilde 16: Oplysninger om navne i Realsklasse: Jyderup Realskoles årsberetning 1929, og billedet fra Rikke A Ganderup
Note:
a)Karl Johan Wamberg, født 1885 og døbt Karl, men i efterfølgende oplysninger om ham ses han Carl Johan Wamberg - selv ved hans død. Hans far ses som Carl Johan Wamberg.
For overskuelighedens skyld har jeg valgt at kommuneskolelærer Karl Johan Wamberg, skrives som døbt og hans fadder som Carl Johan Wamberg.
Jyderup kirkebog 1918-1927 opslag 3 nr. 9 Kjeld Wamberg født 24. maj 1918 (her ses hans far som Carl)
Jyderup kirkebog 1905-1917 opslag 220 nr. 4 Carl Wamberg og Frk. Olga Juliane Marie gift 28.dec. 1910 i Jyderup Kirke som forloveres ses styrmand Niels Peter Julius Wamberg, Kbh og brudens moder (ses Carl Johan Wamberg)
Jyderup kirkebog 1905-1917 opslag 124 nr. 2 Aase Wamberg født 2/2.1913 - her ses Carl


1949, Holbæk Amts Venstreblad 28. februar, side 4: Jyderup sogneråd har holdt møde og bl.a. kan læses (uddrag fra mødet):
Formanden bragte en hilsen fra næstformanden, lærer Wamberg, der er indlagt på rigshospitalet. Undervisningsministeriet har givet tilsagn om at behandle sagen om skolebyggeriet i Jyderup snarest.
og Til voldgiftsmand angående handel med husdyr, indstilles grd. Ejner Nielsen, Toftegård, til voldgiftsmænd vedr. jagtrettens afløsning valgtes lærer Wamberg og skovejer Frede Jensen
Realklassebilledet, desværre har vi pt. "kun" navn på en enkelt elev i denne klasse (2015)
Sidst rettet 22. januar 2015
©Jyderup Realskole